Berry Week, 2019 Edition

This year the berry week, where all berry bushes in the garden are ready for harvest, fell inconveniently between two vacation trips, so between unpacking, washing and repacking I went picking in the garden and spent a night cleaning berries. A portion of gooseberry was gifted away, everything else frozen (we still have gooseberry jam left from last year).

  • Redcurrant: 1287 g
  • Whitecurrant: 1200 g
  • Blackcurrant 634 g
  • Gooseberry: 9130 g

The currants will make for nice jellies and some marmalade, as will some of the gooseberry. I will also try out gooseberry juice and see how it works as drinks mixer.

Featured image

This featured image for this post shows some of the cleaned berries, ready to be frozen.

Related posts

Bæruge (2017)

Bæruge 2018

 

Kvæder og Chili, årets sidste syltning

2018 har været et flot frugtår. Temmelig overraskende, i hvert fald for mig, givet hvor tørt og varmt det har været. Men nu er det ved at være endegyldigt slut. Det er snart november og alt hvad der skal plukkes er plukket og det der skal tørres og syltes er tørret og syltet.

Chilitørring

Der bliver forsyninger til det kommende års madlavning og mere til. Jeg har allerede tørret alle Jamaican Hot (og “alle” er mange flere end jeg kan forestille mig at bruge, men så igen, I år mangler jeg Lemon Drop). Tilbage er nu Habanero og Cayenne Long Slim. De er renset og skåret op, og skal nu bare ligger til tørre oven på akvariet i et par uger.

Kvædemarmelade

Der er mange flotte frugter på træet i år og de udvalgte blev til marmelade.
Med udgangspunkt I 14 frugter på hver ca. 300g er ingredienserne som følger:

  • 1800g kvæder skrællet og kernehuset fjerne, skåret i tern på ca. 2 cm
  • 30 g revet ingefær
  • Revet citronskal fra to citroner
  • Saft af en citron
  • 1 kg syltesukker (og så bruger jeg ikke kernehusene til at give stivelse)
  • 1 habanero kogt med i 5 minutter

Kvæderne skåret i tern tilsat lidt vand, så kogt i en time sammen med ingefær, citronskal og citronsaft. Derefter rørte jeg gryden igennem med et piskeris for helt at findele kvædeternene. Sukkeret blev tilsat og massen kogt op. Habaneroen fik lov at koge med ca. 5 minutter (næste gang lader jeg den koge med i længere tid). Herefter blev det hele hældt på glad. Det blev ca. 2¼ L

Chilisyltning

Goathorn er en sort jeg ikke har prøvet i lang tid og den var ikke så stærk som jeg huskede den. Til madlavning holder jeg mig mere til Cayenne, så her er en plantefuld og flotte frugter der mangler et formål. Hvorfor så ikke sylte? (især når jeg ikke har Jalapeño).
Til opskriften hentede jeg inspiration hos rigeligtsmor.dk og her er mængderne:

  • Lage: 1 L eddike, 200g sukker kogt op
  • Chili: 600 g skåret i skiver og top fjernet

Klargjorte chili lægges i glas med et par laurbærblade, kogende lage hældes over og låget lukkes. Mængden ovenfor blev til 1½ L.

Goathorn chili klar til syltning. Sammen medlage hylder mængden her 1½ L.

Goathorn chili klar til syltning. Sammen medlage hylder mængden her 1½ L.

Jeg vil følge rådet fra rigeligtsmor.dk og nu lade de syltede chili trække I et par uger før jeg smager dem.

Måneden i haven

Tidligere på måneden fik vi plantet en ekstra syren og forsythia ud mod sidevejen vi bor ved. Ellers er det nu mest oprydning. Græsset skal nok slås en sidste gang og havegangen renses når havemøblerne stilles ind.

Indenfor kæmper jeg med diatomer i akvariet – det er frustrerende at se et smukt nyindrettet akvarium bliver til brunt snask, men så kan jeg vel nyde udfordringen med at få tanken på fode igen. Fiskene lader ikke til at være generet af det – for eksempel er der stabilt nye Severum æg ca. hver 3-4 uge

Bæruge 2018

Denne sommer (2018) er helt sikkert den tørreste jeg kan huske (DMI er enige, så langt som de regner tilbage). 2 uger uden regn, måske 3 er ikke usædvanligt i en dansk sommer, men indtil i går var det over 2 måneder siden der sidst faldt noget som var værd at tale om. Om et par timers let regn gør væsentlig forskel for haven vil vise sig.

Imens det meste tørrer ud, så trives vores frugt- og bærbuske. Måske fordi planterne står i halvskygge, så grenene får sol, mens jorden ved rødderne ikke gør det. Det er i hver fald ikke på grund af vanding, for dér har vores nyeste nye stauder haft prioritet).

Udbyttet har været fint:

  • Grøn stikkelsbær ca. 6 kg (invicta, til sammenligning fik vi 4½kg sidste år)
  • Rød stikkelsbær 587 gram (hinnonmaki)
  • Blåbær: 458 gram (alle modne bær før en mini ferie, der er stadig masser tilbage som skal modne)
  • De grønne stikkelsbær blev kogt til marmelade efter den sædvanlige opskrift, som giver 1½ til 1¾L marmelade per kg bær.

Jeg har brugt samme opskrift til blåbær, bortset fra at Habanero har erstattet vanille. To tørrede habanero blev kogt med, men resultatet var ikke overvældende, givet at en enkelt tørret frugt normalt kan fyrre godt op må i for eksempel en simreret. Jeg vil øve mig.

De røde stikkelsbær blev renset og frosset – det var ikke lige tid til at koge dem dén dag.

The year’s harvest of red gooseberry.

Der er stadig masser af ribs og solbær tilbage, så jeg tror jeg laver nogle små portioner af dem også, f.eks. efter denne opskrift, hvor jeg bare skal vurdere konverteret måleenhedenerne til europæiske. Opskriften giver også det gode tip at fryse frugten før tilberedning, for det lettere at fjerne frosne bær fra stænglerne.

Ugen i haven

(lidt mere end en uge, men – well)

  • Krydderurter udvikler sig godt efter at jeg rydede beddet grundigt op tilbage i maj.
  • Vi er nu selvforsynende med hyldeblomster til saft (OK, vi lavede også kun circa 1½L – vi søger at undgå sukkerdrikke i det lille hjem).
  • Stauder overlever tørke ved jævnlig vanding.
  • Gad vide om græsplænen overlever. Ellers er dette måske muligheden for at lave ny – mosset er i hvert fald væk.

Relaterede Indlæg

Bæruge! (2017)

Drivhus 2018

Tomater, chili og agurk plantes ud. Maj er varm i år og det hele bliver klart i Kristi Himmelfartsferien. Derefter nogle tilplantninger. Genrelt god vækst – især chiliplanterne skyder i vejret og bliver usædvanligt store – måske på grund af det ekstraordinært solrige vejr? Igen i år er der plantet krydderurter imellem de store planter., især basilikum. Det virker rigtig godt i år.

Drivhuslayout 2018

 

Maj 14

Planter plantes ud.

21. maj, 2018: Årets nyplantede drivhus.

Maj 21

Vi køber ind hos Gartneri Toftegaard og tilføjer ‘Toftegaards Rosa Blomme’ og Aji Escabeche på den tomme kapillar plads.

Jul 1

Vi plukker de første tomater – det er ikke overraskende Sungold

Jul 7

Agurken fjernes efter at bladende begynder at visne og der ikke er nye blomster eller småfrugter på. Planten nåede at give 5-7 agurker som smagte fint. Jeg planter et tomatsideskud på pladsen i stedet.

Relaterede Indlæg

Havejournal 2018

Såning 2018

Drivhuset 2017

Havens Helligdag

Jeg synes at Kristi himmelfart er én af årets bedste helligdage i Danmark. Uden at fornægte det religiøse indhold, så er den ekstra lange weekend (hvis man er een af de heldige der kan holde fri) en fantastisk lejlighed til at gøre store fremskridt i haven. Sammenlignet med påske er det lysere og for det meste varmere, og med med fire dage på stribe kan man næsten ikke undgå at have tørvejr noget af tiden. I år var det både varmt og tørt, så der skete virkelig ting:

  • Alle rododendronbede bragt i orden (inklusive lidt udtynding, for de trives)
  • Begge staudebede bragt i orden (krævede nyindkøb, efter flere års sløve investeringer)
  • Drivhus klargjort

Vi nåede ikke at plante chili og tomater ud, sådan som vi plejer i denne weekend – arbejdet i drivhuset blev forsinket fordi jeg skulle udskifte en rude i drivhuset (og først lære at skære glas – tak YouTube), men det er den sidste, lette del af at blive drivhusklar.

Nu  mangler vi bare rosenbed, krydderurtebed, kartofler og grøntsagshøjbed for at være i rigtig god form, men se: Pinsen er på vej.

I øvrigt er det godt nyt fra krydderurtebeddet, hvor flere af de urter jeg frygtede døde begynder at spire frem. Så godt at jeg ikke fik tid til at fikse bedet før.