Et bedre drivhusår starter med rettidig såning af frø, hvilet igen forudsætter at frøene er købt og leveret rettidigt. Derfor, hvis vi skal så chili fra midten af februar og der er ca. 2 ugers leveringstid, så skal der snart tænkes og handles.
Erfaring viser, ikke uventet, at frø generelt spirer dårligere når de bliver ældre og jeg kan mærke at i år vil jeg ikke bruge kræfter på gamle frø.
Udgangpunktet er at vi skal have 10-14 tomat planter og 6-8 chilier i drivhus, samt en agurk. Jeg vil også forsøge mig med chili i vindueskarm.
Derudover skal der være et par pladser ledig til at tage en tur til Gartneri Toftegård og impulskøbe. I de tilfælde hvor vi vil være helt sikre på at få en bestemt sort bestiller vi hos Simpsons Seeds. Andre, hvor vi bare skal have “almindelig” – for eksempel squash og agurk – vil vi købe lokalt, så vi får sorter som vi ved, vil trives i Danmark.
Chilier
De vigtigste chilier er og bliver Lemon Drop, Cayenne Long Slim og den almindelige Habanero, som vi tørrer og bruger til madlavning. Derudover plejer vi at have Jalapeno, med stædig ambition om en dag at lave chipotle, men i år erstatter den med den mildere Hungarian Black. Et par andre sorter kan være sjove at have: Een eller anden stærk sort, hvor vi lader os overraske hos Tofteggard, Jeg vil også forøge mig med chili i vindueskarm – det bliver Red Missile til vindueskarm; Goat Horn til drivhus (den supplerer Cayenne) og Jamaican Hot er på prøve som stærk sort.
Tomater
Sidst år klarede cherry tomaterne sig godt (så hvorfor skifte)?. Til gengæld skuffede Bloody Butcher endnu en gang, så vi prøver også et alternativ: Cavendish. Og ellers: Sungold, Bottondoro, Black Cherry og Bloody Butcher (så kan vi sammenligne med Cavendish). Vi prøver også Green Grape som ekstra cherry sort.
Andet
Frø til sunde grønsager: Cavolo Nero og Bright Lights (en bladbede)
Ugen i haven
Det er stadig januar med tilsvarende vejr. Jeg brugte en times tid sidste weekend på at beskære æbleespalieren. Med blæsten var den følte temperatur var omkring -10°C, så det vart ikke en decideret fornøjelse, men det føltes godt at være igang.
I dag (20. januar) er der bestilt frø til drivhus og jeg har set de første erantis i haven. Hyacinter spirer også frem.








