Som det ofte sker med nytårsforsæt, er de tidligere publicerede endnu ikke blevet realiseret for dette site sådan som først tænkt. De gode intentioner var ellers eller tilstede, men jeg blev afledt med ideer om at skabe noget mere fokuseret og mere ambitiøst; noget som måske endda vil kunne kommercialiseres bare lidt – i hvert fald nok til at dække omkostningerne ved at holde sitet kørende (så heller ikke mere ambitøst end det).
Resultatet er indtil videre to sites – en strikkeorienteret side som min kone arbejder på – garnspejderen.dk – og havenefterfyraften.dk, som er min egen side med historier fra vores parcelhushave, kombineret med et feed på instagram.
Undervejs har dette site været til stor nytte, både igennem de erfaringer som jeg har gjort mig ved at bygge det, og igennem de gode og knap så gode ideer som sitet demonstrerer.
Nu er de nye sites ved at være på skinner og jeg kan tage et nyt kig på dette. Hvad skal der ske nu og hvad vil jeg med det?
Den oprindelige ide om at skrive om teknologi og andre emner som jeg nu engang finder interessante giver stadig mening for mig – jeg mener synes stadig at jeg bidrager til at gøre internetet til et bedre sted. bidrage til at gøre nettet vil til et bedre sted. At føre siden vider på dansk i stedet for engelsk har både fordele og ulemper. På den ene side er der færre potentielle læsere, på den anden side kan jeg måske gøre en større forskel i den danske bloggosfære, i forhold til det fulde net. Og mit perspektiv vil under alle omstændgheder være dansk.
Så derfor fortsætter jeg: For at dele mine egne ideer og erfaringer indenfor teknologi og videnskab, samt viderebringe historier jeg mener fortjener særlig opmærksomher, og undervejs lægge op til diskussion af den fantastiske verden vi lever i.
Ugen der gik
- I ugens løb blev det annonceret at gravitationelle bølger er observeret for tredje gang, og allerede da jeg så overskriften på den Ars Technica artikel der bragte mig nyheden, tænke jeg at nu er det allerede om ikke en hverdagsforetelse, så i hver fald noget der føles rutinemæssigt. Men det er bestemt fascinerende. Ikke blot at vi endnu engang får bekræftet at Einstein havde ret og at den generelle relativtetsteori fortsat holder vand i sin grundlæggende enkelthed (start med ækvivalenspincippet, så følger resten af matematikken); eller at det er teknologisk muligt at måle så svage signaler; men at den slags begivenheder i det hele taget finder sted: objekter som vejer 10-20 gange mere end solen, der roterer om hinanden mange gange hvert sekund, med hastigheder tæt på lysets, for til sidst at smelte sammen mens adskillige solmasser omdannes til energi i form af tyngdebølger. Og sidst men ikke mindst: Når først LIGO er klar, forventer man at ville observere den salgs begivenheder dagligt. Det er et stort univers vi lever i.
- Den tredje bekræftede observation af sammensmeltende sorte hullet kom meget passende få dage efter at andre annoncerede at de har identificeret hvordan en tung stjerne tilsyneladende har endt sit liv ved at kollapse direkte til et sort hul, i stedet for en spektakulær supernova. Når det så sker to gange i et dobbeltstjernesystem, så er forudsætningerne for en sammensmeltning til stede – man skal blot vente længe nok.
- Jeg har genset ‘The Phantom Menace‘. Den film var bedst da jeg så den på premiereaftenen, men god er den ikke og tiden har ikke gjort den nogen tjenester. Det fortæller hvor vante vi er blevet til fantastiske computergenererede billeder (CGI), og når man tænker filmhistorien igennem, fortjener Episode I nok at bliver husket for dét.